FORSIDE ALM. COACHING KONTAKT PRISER LINKS
VELKOMMEN

Tilbud til barnløse par og enlige, der er i fertilitetsbehandling. 

Dette er et tilbud til par og enlige, der kæmper med ufrivillig barnløshed og derfor er i fertilitetsbehandling. 

Det er en fysisk og psykisk belastning for både den enkelte og som par at gennemgå en sådan proces. Det er derfor vigtigt, hvordan man kommunikerer med hinanden og sin omverden i forbindelse med de ting, man gennemgår.

Der er øget risiko for skilsmisse og fødselsdepression. Derfor er det afgørende, om man har nogle gode redskaber til at håndtere de kriser og følelser, der følger med. 

Jeg tilbyder en særlig session til jer, der står i denne situation:

En session kan f.eks. indeholde en snak om en eller flere følgende emner:

Sorg: 
  • Sorgfaser og nederlag undervejs. Få vendt de tanker og spørgsmål, der ikke er tid til hos lægen eller på klinikken. 
  • Håndtering af sorg er forskelligt fra individ til individ. Et sådan forløb vil sandsynligvis også opleves vidt forskelligt som mand og kvinde. Det skal man kunne rumme. Nogle tænker tanken til ende og forbereder sig på et liv uden børn, andre tør slet ikke tænke den tanke. Begge dele er helt normalt og skal kunne rummes af partneren. 
  • Hvor meget skal sorgen have lov til at fylde i hverdagen? Det vælger man selv. Man behøver ikke at blive et offer for sorgen. 

Parforhold: 

  • Kommunikation – skab en bedre og gladere hverdag midt i krisen. 
  • Rummelighed 
  • Kærlighedssprog 
  • Følelsesregler 
  • Hvor meget skal ”projekt baby” fylde i hverdagen? 
  • Socialt liv. 
  • Sexlivet ændres markant. 
  • Livsstil/ernæring.
  • Tabuer og omstændigheder når man går igennem denne proces uden at have en partner.

Forud for sessionen vil vi have drøftet, om der en nogle emner du/i ønsker særligt fokus på. 
Kommer i som et par, forventer jeg at I ønsker at deltage lige meget. 

Efterfølgende kan du/I booke almindelige sessions efter behov.

Det vil være mig en stor glæde at hjælpe dig/jer. Jeg har 10 års personlig erfaring med emnet.

Denne specialsession varer 1½ til 2 timer, og koster kr. 1500,- inkl. moms (intropris i 2017).

Kontakt mig her


Stine Ludvigsen er uddannet Cand.mag. fra syddansk Universitet i 2007 og certificeret Life Coach fra Manning Inspire i 2010.
  © www.stineludvigsen.dk